Når barnet behøver anbringelse

Når barnet behøver anbringelse

Barnet i fokus - jeg vil være barnets "følelsesmæssige advokat" og komme med hvad barnet kan have brug for at høre og bearbejde, via ord på hvordan jeg tænker barnet kan have haft det.

Det er det jeg kan bidrage med i en anbringelse af barnet. Barnet som skal kunne "gå" mellem sine forældre og sine plejeforældre.

Når barnet skal mødes i den situation er det vigtigt, først at hilse på barnet, stille og kærligt f.eks. at tale med rolig dæmpet stemme / hilse på eller klæde barnet af overtøj eller i bløde bevægelser kærtegne barnet.

Giv ikke efter på lysten til at kysse og knuse barnet - find først stemningen med barnet.

Alt usagt binder energi - derfor skal der sættes ord på traumet. Der skal ord på de kontaktbrud og savn som barnet har oplevet. Det giver barnet mulighed for at gennemleve oplevelsen og bearbejde sorgen - som her; tab af mor og far.

Disse ord skal føles rigtige af mor - for det er mor barnet har livsnerven fra, plejefamilien kan tilføre barnet alt det kognitive, og så og sige blive korsettet for barnet.

Bare det at tænke dårligt om mor eller plejemor kan barnet mærke.

Barnet skal vide hvad der er sket og hvad der skal ske.

Jeg vil konstruere barnets historie, ud fra de fakta jeg bliver bekendt med fra forældre og plejeforældre om barnets start på livet. Specielt den del af historien som også knytter an til det at skifte mellem forældre og plejeforældre.

Det er nødvendigt at tale med forældre og plejeforældre om; hvordan skete anbringelsen konkret, hvordan tror du barnet oplevede det, og andre relevante spørgsmål. Samtidig vil jeg komme med min indlevelse i, hvordan jeg tænker barnet har haft det - udfra de snakke med forældre og plejeforældre som er nødvendige.

Dette vil altid gøres ud fra at finde den gode intension fra forældre og plejeforældre til det som gøres og opleves med barnet.

Her kan forældre have brug for flere samtaler, da de sidder inde med et tab af nærvær og dagligdag med barnet.

Selve historien vil være i korte vendinger som fokuserer på det væsentlige i ovenstående. Jeg vil være den første der fortæller barnet historien, hvor forældre og plejeforældre (så vidt mulig) skal være tilstede. Der vil være mulighed for at optage video af barnet under terapien, som efterfølgende kan ses sammen med forældre og plejeforældre. Derefter slettes videoen.

De enkelte afsnit af barnets historie gentages efterfølgende af forældre og plejeforældre i et aftalt antal gange for at fremme bearbejdningen for barnet. (altså fordelt på de dage hvor forældre og plejeforældre naturligt er sammen med barnet)

Er der brug for yderligere information, kan jeg selvfølgelig kontaktes via mail; lonstrupvej_2@mail.dk eller på tlf. 40128773